Virksomhedsplan
Opdateret den 20. februar 2012

Virksomhedsplan 2012

Velkommen til Frederiksberg Kommunes Børnehus Carlsvognen.

Fakta om institutionen:

Institutionen hedder Carlsvognen og vi beliggende på Rahbeks Alle 19 på Frederiksberg.

Vi ligger tæt på Zoologisk have og Søndermarken.

 Vores telefon nummer er: 38 21 17 60. (kontoret)

Vores e-mail er: carlsvognen@frederiksberg.dk

Vores hjemmeside er: www.carlsvognen-info.dk

 Direkte tlf.

Månestuen:    3821 1761

Solstuen:        3821 1762

Løvestuen:     3821 1765

Store Bjørn:   3821 1766

Nordstjernen: 3821 1767

Carlsvognen er normeret til 29 vuggestuebørn. I pavillonen er der 24 vuggestuebørn, 12 børn på Solstuen og 12 børn på Månestuen.

De sidste 5 vuggestuebørn er placeret på Løvestuen i børnehaven, vores småbørnsstue, da husets struktur er indrettet så børnene som udgangspunkt overflyttes til børnehaven fra barnet er 2,5 år.

Vi har ca. 51 børnehavebørn i hovedbygningen.

Løvestuen ligger i stueetagen og er vores småbørnsgruppe. Løvestuen modtager børn fra vuggestuen og af til også børn udefra. Børnene er ml. 2,5 og ca. 4 år. Der er ml. 20 og 25 børn på stuen afhængig af antal af børn på stuen med ”vuggestuealder”.

Store Bjørn og Nord Stjernen er normeret til 18 børn. Børnene er ca. 3 og 6 år

Desuden har vi tilknyttet en minibus, hvor 12 børnehavebørn og 2 voksne hver dag kører afsted, fortrinsvis ud i naturen. Stuerne har faste ”bus dage” hver uge.

 

Carlsvognen er i alt normeret til 109 børneenheder  

Børn indskrevet i vuggestuen har fortrinsret til pladser i børnehaven.

Personalet:

Vi er i alt 20 ansatte af begge køn i vuggestuen og børnehaven.

 Leder: Lone Henriksen

 Souschef: Lene Smærup Sørensen

Åbningstid:

Mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 7-17

Onsdag: kl.7-16.45

Fredag fra 7.15-16.30

”Lukkedage” for året udmeldes i vores ”Dato og aktivitetsplan”, på vores hjemmeside samt i nyhedsbreve. Lukkedage defineres som dage med traditionelt lavt børnefremmøde (hverdage mellem jul og nytår, de 3 dage inden påske og den indeklemte fredag ved Kr. Himmelfart), her er Carlsvognen er lukket men der tilbydes pasning til de børn der har behov i en anden institution på Frederiksberg. der følger kendt personale med.

Rundvisning:  Vi holder rundvisninger for interesserede. Vi ser gerne I tilmelder jer.  Send en mail eller ring til Carlsvognen på  38 21 17 60.

Onsdag den 11/1 2012 kl. 12
Mandag den  6/2 2012 kl. 12
Onsdag den  7/3 2012 kl. 12
Mandag den 26/3 2012 kl. 12
Onsdag den 18/4 2012 kl. 12
Mandag den 21/5 2012 kl. 12
Onsdag den 20/6 2012 kl. 12



Tilhørsforhold:
Carlsvognen er en kommunal institution, der åbnede i 1993. Pavillonen ejes af Frederiksberg kommune og det store hus ejes af Bryggeriet Carlsberg, men kommunen lejer huset. Frederiksberg kommune er institutionens arbejdsgiver.

Forældrebestyrelsen:  Carlsvognens bestyrelse arbejder indenfor de rammer der er fastsat i Vedtægter og forretningsorden ” for styrelse af de kommunale daginstitutioner”.

Bestyrelsen har ansvaret for institutionens overordnede drift, og udvikling indenfor de mål og rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen og gældende love og regler.  Bestyrelsen skal godkende Carlsvognens årsplan og de pædagogiske læreplaner.

Bestyrelsen har ifølge straffe- og forvaltningsloven tavshedspligt vedrørende forhold omkring børn, forældre og personale.

Bestyrelsen i Carlsvognen består af 5 repræsentanter valgt blandt forældrene, samt et tilsvarende antal suppleanter. Personalet vælger én repræsentant for pædagogerne og én repræsentant for pædagogmedhjælperne. Lederen er tilforordnet bestyrelsen uden stemmeret.

Suppleanterne inviteres som udgangspunkt med til alle møder, men har ingen stemmeret.

Medlemmer af bestyrelsen sidder for en periode på 2 år af gangen og suppleanter vælges hvert år.

Bestyrelsen holder som udgangspunkt 5 møder årligt - 3 om foråret og 2 om efteråret. Der er valg til bestyrelsen én gang årligt i forbindelse med efterårets forældremøde.

 Institutionsbestyrelsen består af:

·        Formand (valgt blandt forældrerepræsentanterne i bestyrelsen)

·        Næstformand (valgt blandt forældrerepræsentanterne i bestyrelsen)

·        Tre menige bestyrelsesmedlemmer.

·        To medarbejder repræsentanter fra personalet

·        Lederen (tilforordnet bestyrelsen som sekretær)

Ud over de formelle opgaver bestyrelsen er pålagt, diskuteres mange emner såsom nedskæringer, skolestart, større indkøb, fester, madordning og meget mere.

Forældrebestyrelsen holder sig orienteret om, hvad der sker på det institutions politiske område i Frederiksberg Kommune.

 Formand for bestyrelsen er: Louise Birk Arnbjerg  (Frida N*)

 Næstformand: Maria Boesen (Asger N* og Lærke Løven)

 Lokaler og udendørs arealer: Vores vuggestue har to stuer. Døren mellem stuerne gør, at børnene en del af dagen frit kan færdes mellem stuerne. Desuden har vuggestuen et lille rum/mødelokale, hvor der er mulighed for at gå fra med en lille gruppe børn og læse en bog, spille spil og hygge sig.

Børnene sover lige udenfor vuggestuen, hvor der er halvtag hen over krybberne.

Børnehaven er i tre etager. I stueetagen ligger Løvestuen, kontor, personale rum og køkken og på 1. sal er stuerne Store Bjørn og Nordstjernen.

I kælderen er indgangen til børnehaven og børnehave børnenes garderober, og i øvrigt er der depotplads, vaskerum og personale garderobe.

 Legepladsen er en naturlegeplads. Den er opdelt i mindre rum og er godt beplantet, sådan at der opstår mange spændende huler og gemmesteder. Legepladsen er fælles for både vuggestuen og børnehaven.

Vi har et dejligt overdækket bål sted, hvor vi laver pølser og snobrød eller sidde og hygger os ved bålet. Vi har plantekasser, hvor vi kan plante forskellige ting og sager. Da det er en gammel villa have, er der store gamle frugttræer, som udover at give gode frugter, vi kan spise, også er glimrende klatre træer. Desuden har legepladsen et fliseareal og stinet hvor børnene kan cykle. Vi har flere dejlige store græsplæner, og en lille græsplæne med flagtang. Her hejser vi flaget når et barn har fødselsdag.

I et hjørne af legepladsen har vi sat en skurvogn op og lagt fliser foran, her har vi kreativt værksted med bl.a. maling og træ.

Højt oppe i et fældet elmetræ er der udskåret en figur der forestiller en fugl.

Praktiske oplysninger:

Legetøj:

Børnene må gerne medbringe eget legetøj i Carlsvognen.

(husk navn på legetøjet!)

Vi har i personalegruppen vedtaget følgende…

·        Når legetøjet er i barnets garderobe/ skuffe er det ”helle”, dvs. at de andre børn ikke må lege med det.

·        Vi tager ikke legetøj med på bustur.

·        I må som forældre meget gerne vurdere og begrænse hvilket legetøj jeres barn tager med, i forhold til        små dimser m.m. – da vi også har små vuggestuebørn i institutionen.

·        Carlsvognen kan ikke påtage sig ansvar for legetøj der eventuelt er gået i stykker, eller blevet væk.

Minibussen: Carlsvognen fik i efteråret 2009 en ny minibus med plads til max.17 personer. Bussen kører hver dag ud i naturen med 12 børnehavebørn og 2 voksne (en pædagog og en medhjælper), i tidsrummet kl. 9.30 til senest kl.15.00.

For at kunne køre med bussen skal jeres barn være fyldt 3 år. Frederiksberg kommune har lavet et kørselsreglement som institutionen følger. Det betyder at I som forældre skal underskrive en samtykkeerklæring om, at jeres barn må køre med i bussen. Børnene er selvfølgelig altid fastspændt i sikkerhedsseler under kørslen.

Bus ordningen er en vigtig del af Carlsvognens pædagogiske værdigrundlag. Vi har mange års erfaring i at køre ud i naturen, vi kender mange gode og spændende steder med masser af muligheder for fysisk udfoldelse og for at lære børnene om naturen. Vi oplever at børnene har stort udbytte af at deltage. Vores normering og snævre fysiske rammer gør også at det er nødvendigt at komme af sted med bussen hver dag, og kun I sjældne tilfælde er nødt at blive hjemme.

Det betyder også, at I som forældre vælger bus ordningen til når I vælger Carlsvognen til jeres barn. Vi har brug for at I bakker op om at bussen kan køre til tiden og at børnene er forberedt og ”klar til afgang” på deres faste bus -dag. Nogle af børnene er særlig glade for at være på bustur og de vil kunne komme med flere gange om ugen, hvis der er ledige pladser. Børn der har bus-dag vil kun i særlige tilfælde og altid kun efter aftale med personalet på barnets stue kunne undtages fra bustur.

 De 2 stuer på 1. sal har bus-dage fra mandag - torsdag. Alle børn på 1. sal har fast turdag.  Fredage kører bussen med børn fra Løvestuen, hvor vi kører på skift med de børn der er fyldt 3 år. Der hænger en turliste med navne på de børn der kører på de respektive ugedage på opslagstavlen ved børnehavestuerne.

Tøj: Det er jeres ansvar som forældre at sørge for at barnet altid har praktisk overtøj, alt efter årstiden, samt regntøj og gummistøvler med navn i. ligeledes at tøj og sko er i de rigtige størrelser og passer barnet.

Jeres barn skal altid have et sæt skiftetøj og et par hjemmesko liggende fast i Carlsvognen, eller med hver dag.

Tur rygsæk i passende størrelse forventer vi, at I som forældre sørger for er pakket med det relevante skiftetøj /ekstra tøj i forbindelse med at barnet er med på busture.                                                                       På opslagstavlen på 1. sal og bus tavlen udenfor kontoret, hænger information om hvad vi anbefaler at rygsækken indeholder.

Kontakt mellem jer og os: Når jeres barn starter i Carlsvognen skal I udfylde et kartotekskort. Det er vigtigt at vi altid kan få fat i jer, så giv os besked om evt. ændringer af telefonnumre, vaccinationer m.m. så barnets kartotekskort altid er opdateret.

Der sidder en opslagstavle i vuggestuen (vindfanget ved vuggestuen) og en opslagstavle i børnehaven (udenfor kontoret) hvor vi sætter diverse skrivelser op fra bestyrelsen, nyhedsbreve fra institutionen, lukkedage osv.

Derudover sidder der en opslagstavle med oplysninger og nyheder fra vores minibus og orientering om børnehavens sovebørn(overfor køkkenet).

Ca. en gang i kvartalet og ved behov udsender Carlsvognen et nyhedsbrev til hele institutionen. Dette lægges ud på Carlsvognens hjemmeside og sættes op på opslagstavlen i vuggestuen og i børnehaven.

Derudover udsender de enkelte stuer og vuggestuen løbende nyhedsbreve. Disse opsættes på opslagstavlen ved stuen og lægges på hjemmesiden.

Når jeres barn er startet i Carlsvognen modtager  I password til Carlsvognens hjemmeside, så I har mulighed for at læse nyhedsbreve, se fotos fra dagligdagen, bestyrelsesreferater, dato og aktivitetskalender m.m. Hjemmesiden er en central del af Carlsvognens kommunikationsstrategi i forhold til at minimere kopiering.

Når I tilmelder jer hjemmesiden vil I automatisk få tilsendt mail når der er nyheder via mailservice.

I forbindelse med helligdage og ferier vil I blive spurgt om børnene holder fri eller kommer – vi vil gerne vide hvor mange børn der kommer af hensyn til ferieplanlægning for personalet og evt. vikardækning. Vi følger Frederiksberg kommunes ”Vejledning for lukkedage”. Det betyder at vi bedre  kan prioritere vores økonomiske ressourcer bedst muligt – hvilket i sidste ende kommer Carlsvognens børn til gode.

Afkrydsningssedler er sat op på opslagstavlerne ved de enkelte stuer. 

I stueetagen hænger en fladskærm der viser digitale stemningsbilleder fra vores hverdag. I vuggestuen hænger skærmen i garderoben. Det kan være fra busturen, legepladsen, aktiviteter fra stuerne.  

Oprydning: Husk at rydde op i barnets garderobe rum, når I henter. Sko og støvler sættes op i garderoben så rengøringen kan komme til.

Husk at hjælpe jeres barn med at rydde oprydning efter leg (ude og inde) inden I går hjem.

I børnehavens garderober står der kurve til glemt tøj og tøj uden navn. Hjælp os med at holde orden, når I støder på tøj uden navn læg det venligst i kurvene.

Sygdom: Vi kontakter jer, hvis jeres barn bliver sygt, mens barnet er i Carlsvognen. Ved sygdom bruger personalet hæftet ” Smitsomme sygdomme hos børn” udgivet af sundhedsstyrelsen.

Barnet skal kunne deltage i Carlsvognens aktiviteter ude som inde. 

Er jeres barn syg, må barnet ikke være i Carlsvognen af følgende grunde:

-         Barnets eget velbefindende.

-         Smittefare overfor de andre børn og personale.

Medicin: Vi må ikke give barnet medicin i institutionen. I særlige tilfælde, såsom livs nødvendig medicin kan vi dispensere, dette kræver en udførlig skriftlig vejledning fra lægen.

Solcreme: I skal sørge for at barnet er smurt ind med solcreme hjemmefra om morgenen, vi smører barnet ind i løbet af dagen.

Vi anvender solcreme uden ”parabener”.

Tværfagligt samarbejde: Talepædagog, ressourcekonsulenter, sundhedsplejerske og PPR (psykologer) er tilknyttet Carlsvognen i det omfang der er børn, der har behov herfor.

Udmeldelse: Ønsker i at udmelde jeres barn, f.eks. i forbindelse med flytning til anden kommune, skal I meddele dette til Pladsanvisningen/Borgerservice, to måneder før, til den 1. eller 15. i måneden.

(blanketter fås på kontoret i institutionen eller på Pladsanvisningen, eller elektronisk på Frederiksberg kommunes hjemmeside.

Den 1.januar 2005 tråde loven om frit institutionsvalg i kraft, det betyder at I kan fortsætte med at have jeres barn gående i Carlsvognen selvom I fraflytter kommunen.

Husk: I skal give besked om udmeldelse  i Carlsvognen.

Jeres barn er automatisk udmeldt af Carlsvognen den 1. maj, hvis barnet er indmeldt i kommunal skole / SFO og 1. august, hvis jeres barn skal starte på privatskole.

Kostpolitik i Carlsvognen :

Min. 75% af kosten i Carlsvognen er økologisk.

På nuværende tidspunkt er forplejningen i Carlsvognen følgende:

 Morgenmad: De børn der kommer mellem kl. 7.00 – 8.00 kan spise morgenmad i det store hus. Morgenmaden består af friskbagte boller, mælk, havregryn og cornflakes.

Vuggestuens måltider: Ca. kl. 9.15 spiser vuggestuebørnene en lille ”snack” (tvebakker/ skorper og lidt frugt) og drikker vand til.

Kl. ca. 11.00 spiser børnene frokost. Vi bestræber os på at lave sund og varieret mad med udgangspunkt i primært økologiske råvarer.

Kostsammensætningen er på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Til frokost drikker børnene vand til maden.

 Ca. kl. 14.00 spiser vuggestuebørnene eftermiddags mad. (f.eks. boller, brød, koldskål m.m. samt frugt og grønt)

Til eftermiddagsmaden drikker børnene mælk.

Madplan for hver uge hænger i køkkenet og en i vuggestuen.

Børnehavens måltider:  

Frokost: I børnehaven er der pr. 1-1-2010 indført madordning. Den består af et frokostmåltid for alle børnehavebørn produceret og leveret af en ekstern leverandør. Vi får fortrinsvis kold mad: ”smør selv” rugbrød + grønt/frugt. Leverandøren sørger for madpakker med grønt til busbørnene.

Eftermiddagsmåltid: Børnehavebørnene har deres egen eftermiddagsmad og frugt med. Til frokost og eftermiddags mad drikker børnene vand.

Fælles for hele huset er: At børn der kommer mellem kl. 7.00-7.50 (fredag:7.15-7.50) har mulighed for at spise morgenmad i Carlsvognen.

At der kun ved helt særlige lejligheder serveres saftevand.

Er der fødevarer dit barn ikke kan tåle, så gør os opmærksom på det. Skriv det på barnets kartotekskort og snak med personalet på barnets stue.

 Vi kan ikke imødekomme at lave specialkost til dit barn i vuggestuen, med mindre det er fødevarer dit barn ikke kan tåle på grund af allergi. Lægeerklæring skal fremvises.

Vi er undervejs med et uddybende afsnit om vores pædagogiske holdninger og værdier omkring måltider i Carlsvognen.

Sukkerpolitik : I foråret 2010 er gennemførte forældrebestyrelsen en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene i Carlsvognen for at skabe et overordnet billede af, hvilke holdninger forældrene har i forbindelse med indtagelse af sukker i deres børns hverdag. Med denne erhvervede baggrundsforståelse er der nu udarbejdet en sukkerpolitik, der herefter vil være gældende for Carlsvognen, ligesom den vil blive en del af virksomhedsplanen for Carlsvognen.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen: Generelt er der et stort ønske fra forældrenes side – både børnehave og vuggestue, om at Carlsvognen skal have retningslinjer for, hvor meget sukker, børnene får. Til dette vil forældrene i høj grad bakke op om en sådan sukkerpolitik.

I børnehaven får de fleste børn slik en til flere gange om ugen. I vuggestuen er billedet et andet i forhold til indtagelse af sukker – ca. halvdelen får sukkerprodukter en til flere gange om ugen. Den anden halvdel får til fødselsdage eller aldrig.

De fleste forældre - både børnehave og vuggestue - interesserer sig for sund kost men er ikke rigide i forhold til indtagelse af sukker.

Der tegner sig et overordnet billede af, at sukker er acceptabelt, når der er en anledning.

De fleste forældre synes, at børnene må få en lille ting ad gangen i forbindelse med særlige anledninger.

Carlsvognens sukkerpolitik : I Carlsvognen er der generelt ikke sukker; slik, kager og søde sager, med mindre, der er en særlig anledning.

Ved fødselsdage og andre festlige lejligheder afholdt i Carlsvognens regi er det rigeligt med et stykke kage eller lidt slik. Slik kan også bestå af nødder, tørrede frugter, rosiner, popcorn og lignende. Sodavand serveres ikke i Carlsvognen.

Carlsvognen og forældrebestyrelsen henstiller til, at der bliver bakket op om dette ved private fødselsdage afholdt i hverdagene for at respektere de familier, der ønsker en begrænset mængde sukker i deres børns liv. Ligeledes henstiller vi til, at børnene ikke får slikposer med tilbage til Carlsvognen efter private afholdte fødselsdage.

Ved arrangementer hvor forældre deltager – f.eks. den årlige sommerfest er det op til forældrene, hvor meget sukker, deres barn indtager f.eks. i forbindelse med den store kagekonkurrence.

Hvis man er i tvivl om, hvordan man skal forholde sig til sukkerpolitikken eller hvad, man kan uddele til sit barns fødselsdag, er man velkommen til at spørge personalet.

Traditioner i Carlsvognen: Samling: Alle stuerne holder hver dag en samling, her synger vi, leger lege og snakker om hvem der er her osv.

Fødselsdage: Vi vil gerne være med til at fejre jeres barns fødselsdag i Carlsvognen. Vi hejser flaget på legepladsen og synger fødselsdagssang.

Traktementet skal I selv medbringe f.eks. boller, frugt spyd eller lignende til barnets stue. vi henviser til sukkerpolitikken vedtaget i bestyrelsen på baggrund af spørgeskemaundersøgelse blandt forældregruppen. sukker politikken er tilgængelig på hjemmesiden.

Vi vil også gerne komme hjem til jer og holde fødselsdag, med den stue barnet går på, busgruppen, eller med en gruppe børn der passer i alder med fødselsdagsbarnet.

Det er vigtigt at I giver besked og snakker med personalet på barnets stue om hvordan I ønsker jeres barns fødselsdag skal fejres.

Ønsker I kun at invitere nogle af institutionens børn udenfor Carlsvognens regi. Henstiller vi til at invitationerne ikke afleveres i Carlsvognen, så undgår vi at de børn der ikke skal med bliver kede af det.

Forældrekaffe på stuerne:
De enkelte stuer holder en gang imellem forældrekaffe for forældre og børn. Forældrekaffen er om eftermiddagen. Da det er stuens personale der planlægger forældrekaffe er det ikke nødvendigvis alle stuerne der afholder arrangementet samme dag. forældrekaffe arrangeres altid i sommerhalvåret og holdes som udgangspunkt udendørs på legepladsen. 

Carlsvognens definition på forældrekaffe:

Forum hvor forældrene har mulighed for primært at hygge sig med sine børn og de andre forældre.

Forældrene står for kaffebrygning og kage bagning. Personalet er primært på de børn, hvis forældre ikke er tilstede. Forældrekaffe holdes stue vis på legepladsen.

Fastelavn: Denne dag klæder alle børn og voksne sig ud. Vi slår katten af tønden, spiser fastelavnsboller, hygger og leger hele dagen.

Påskefrokost /julefrokost i Børnehaven: Inden påske og i december er der tradition for at de 3 stuer i børnehaven holder frokost med børnene. Der bliver sat opslag ved stuerne, hvor I kan skrive på hvad I medbringer eller vi kræver jer for en skilling - så handler vi ind og laver mad sammen med børnene.

Arbejdsdage: 1-2 dage årligt holder Carlsvognen arbejdsdage fra kl. 10.00 – 14.00 (dagene er placeret på lørdag eller søndag) her glæder vi os til at se rigtig mange af jer til sammen med personalet at få lavet nogle af vores ønsker og små projekter ude og inde (f.eks. vasket krybber, malet borde på legepladsen m.m.)

Sommerfest: Hvert år, i august holder vi en sommerfest for alle børn, søskende, forældre og personale. Sommerfesten holdes altid 3 fredag i august måned. Festen er fra ca.  kl. 16.00 –20.00.

De skolebørn der er gået ud 1. maj og i løbet af sommeren inviteres til sommerfesten.

Hver familie medbringer en ret til en fælle buffet. Der er forskellige boder og underholdning for børnene.

Julemåneden: I december måned holder alle stuerne hver dag en julesamling. Indholdet er sammensat efter alderssammensætningen på børnegruppen.

Vi tænder kalenderlys og synger julesange. Vi har juletræ med lys i på legepladsen.

Den 1. december er det Carlsvognens fødselsdag. Det fejrer vi med en hyggelig eftermiddag en af de første dage i december måned med ”Lanterne hygge” på legepladsen, personalet og bestyrelsen inviterer børn og forældre til glögg, kakao og æbleskiver på legepladsen. Vi tænder op i bålet og hænger lanterner op i træer og buske rundt om på legepladsen. 

En af de sidste dage tæt på jul holder vi julefest i hele institutionen for børn og personale. Her spiser vi risengrød til frokost.

Pædagogiske målsætninger:

I Carlsvognen vil vi give børnene tryghed, omsorg og mange forskellige oplevelser. Vi vil give børnene mulighed for at være medbestemmende, og opleve at være en del af det fællesskab institutionen tilbyder.

Målsætningerne har deres udgangspunkt i den videobaserede Marte Meo metode. (kort beskrivelse af metoden i efterfølgende afsnit) samt i Carlsvognens pædagogiske læreplaner.

Kort introduktion til Marte Meo metoden:

I Carlsvognen har vi i personalegruppen valgt at arbejde med Marte Meo metoden, som en integreret del af hverdagen. Denne vidensbaseret metode danner baggrund for det fælles pædagogiske værdigrundlag vi arbejder udfra.

 Marte Meo betyder ”ved egen kraft” og er en metode, der har til hensigt at støtte forældre og professionelle omsorgsgivere i udviklingen af deres kommunikation og samspil med børn (eller andre, som har brug for støtte i deres udvikling). Det er således en metode, som er brugbar for pædagoger, lærere, sundhedsplejersker, socialrådgivere og andre professioner, der arbejder med børn, unge eller familier.

 Det er hollænderen Maria Aarts, som har udviklet metoden igennem de sidste 25 år. Ved at tage udgangspunkt i det velfungerende samspil mellem børn og voksne har hun udviklet principperne for den udviklingsstøttende dialog. I forlængelse af dette har Maria Aarts arbejdet med, hvordan information overføres til voksne, som ønsker at udvikle og forbedre samspillet.

 Marte meo metoden er baseret på analyse af korte videooptagelser af samspillet mellem en voksen og et eller flere børn. På baggrund heraf foretages en analyse af samspillet, og der gives en tilbagemelding til den voksne som er med på videooptagelsen. I tilbagemeldingen fokuseres der på at vise den voksne, hvor denne har sine ressourcer i samspillet ud fra konkrete videoklip. Lærings ideen i Marte Meo metoden er, at den voksne udvikler sig ved at blive opmærksom på sine styrker og ressourcer.

Kommunikationsprincipperne som man kigger efter er:

 Om den voksne ser barnets initiativ

-         følger initiativet

-         venter på barnet

-         bekræfter barnets initiativ – ved nik, smil eller udtryk

-         sætter ord på barnets handling eller udtryk

-         sætter ord på egne tanker eller handlinger

-         guider barnet trin for trin, når barnet har brug for det i en aktivitet

-         støtter barnet i at skabe og udvikle sociale relationer til andre børn

 Alt i alt kan man sige at Marte Meo metoden er en konkret og løsningsorienteret vejledning for bl.a. professionelle, som ønsker at udvikle deres kommunikative kompetencer i den pædagogiske relation.

 Når jeres barn starter i Carlsvognen beder vi jer udfylde en samtykke erklæring, hvor I giver tilladelse til at jeres barn må videooptages i forbindelse med personalets faglige udvikling ud fra Marte Meo metodens principper.

Carlsvognens pædagogiske læreplan.

I lov om social service kom der i 2004 en ændring der betød at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogisk læreplan der giver rum for leg, læring og udvikling.

Den pædagogiske læreplan skal med udgangspunkt i sammensætningen af børnegruppen beskrive mål for læring og indeholde overordnede pædagogiske beskrivelser og metoder. Læreplanen skal desuden beskrive hvordan udsatte børns læring understøttes.

De overordnede læreplanstemaer er:

1.       Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)

2.       Sociale kompetencer

3.       Sprog

4.       Krop og bevægelse

5.       Naturen og naturfænomener

6.       Kulturelle udtryksformer og værdier

Indledning:

I Carlsvognen vil vi give børnene tryghed, omsorg og mange forskellige oplevelser. Vi vil give børnene  mulighed for at være medbestemmende, og opleve at være en del af det fællesskab institutionen tilbyder.                                                                                                                                                            

Ved læring forstår vi: at børn lærer bedst , når de er motiverede, når de er drevet af nysgerrighed og er aktive. De erfaringer og opdagelser det enkelte barn gør sig via planlagte voksenstyrede aktiviteter, den spontane leg alene og sammen med andre børn, at barnet kan spejle sig i nærværende og engagerede voksne der ser og hører barnets initiativer.

I Carlsvognen ser vi børns læring i et dobbelt perspektiv. Det enkelte barns individuelle forudsætninger, egne interesser, behov og rettigheder. På den anden side de forventninger og krav, som barnet møder og vil møde senere i sin opvækst. Hensynet til det enkelte barn i forhold til hensynet til fællesskabet af børn. Vi sigter mod at det enkelte barn skal kunne udvikle sig som en unik person forskellig fra andre, samtidig må alle børn tilegne sig og følge visse sociale spilleregler og normer for at kunne begå sig og trives i forskellige sammenhænge – at barnet bliver livsduelig.

Legen: I Carlsvognen ser vi legen og det at skabe rammer og rum for at legen kan udfolde sig, som en væsentlig del af vores pædagogisk fundament.                                                                                                                                   At lege er at lade som om og agere indenfor en fiktiv virkelighedsverden. Legeverdenen er afgrænset af legesignal, som angiver, at det, der skal ske ikke er ”rigtigt”, men ”som – om”. Legens væsen er fantasien, evnen til at danne mentale forestillinger af verden.

Legen har leg som mål - og læring som sidegevinst.  Børn leger for at lege, og i legen lærer de at:                                                                        - tænke kreativt og bruge fantasien                                                                                                                                    - give udtryk for følelser, ideer og tanker                                                                                                                        - lytte til andres ideer og forslag                                                                                                                                          - sige til og fra og markere et personligt standpunkt                                                                                                        - turde give sig i kast med noget nyt                                                                                                                                  - løse konflikter og samarbejde                                                                                                                                           - opnå og dele stærke følelser af selvforglemmelse, overskridelse, samhørighed og fællesskab.            

Forældrene har, naturligt nok, især deres eget barn i fokus, mens medarbejderne i Carlsvognen ud over det enkelte barns behov, også forholder sig til gruppen af børn. Forældre og medarbejdere i Carlsvognen kan have forskellige livsformer og værdier, hvilket kræver rummelighed og en professionel holdning til samarbejdet hvor dialogen er i centrum. 

For at medarbejderne i Carlsvognen er i stand til at udføre deres arbejde, på det kvalitetsniveau vi ønsker at Carlsvognens medarbejdere bisidder,  er nedenstående metoder og forudsætninger nogle vi forventer at medarbejderne  i Carlsvognen har lyst, evner og stræber efter at tilegne sig. Dette er et fælles fokuspunkt for den enkelte medarbejder og ledelsen.

Metode og forudsætninger hos medarbejderne i Carlsvognen :

·         At personalet, i dialog med ledelsen, løbende evaluerer og arbejder aktivt med Carlsvognens fælles værdi grundlag og tager ejerskab for det.

·         At personale ansat i Carlsvognen tilegner sig viden om og anvender principperne i den anerkendende kommunikationsform. I det pædagogiske arbejde med børnene, i forældresamarbejdet og i samarbejdet med hinanden i personalegruppen.

  • Anvende principperne i Marte Meo metoden i samværet med børnene (kort beskrivelse i virksomhedsplanen)
  • At personalet anvender ”praksisfortællinger ”og ”LP-modellen” som pædagogiske metoder til at undersøge og blive klogere på pædagogiske problemstillinger – både i forhold til det enkelte barn og børnegruppen.
  • At det pædagogisk uddannede personale er fagligt teoretisk kompetent til deres arbejde. Og at vi anvender selvrefleksion over egen praksis, viden deling og gensidig feedback som arbejdsmetoder.
  • At Carlsvognen, som en del af personalets kompetenceudvikling også skaber muligheder for efteruddannelse, der passer til institutionens behov, f.eks. uddannelse til Marte Meo terapeut eller pædagogisk diplomuddannelse indenfor de 6 læreplanstemaer.
  • At personalet arbejder aktivt med de pædagogiske læreplaners 6 temaer (barnets sociale kompetencer, Barnets alsidige personlige udvikling, sprog, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier), bl.a. ved at arbejde med 3-ugers planer.
  • Læreplanen udarbejdes af personalet og ledelsen i institutionen og er et arbejdsredskab for personalet.
  • At vi bestræber os på at tilrettelægge personalets mødetider således at der er personale der kender børnene godt i forbindelse med aflevering og afhentnings situationer, samt i forbindelse med ferie og fravær blandt personalet.

·         I Carlsvognen arbejder vi ud fra Anerkendende Relationer og Marte Meo metodens principper. Derved sikrer vi at det enkelte barn føler sig set, hørt og anerkendt.

·         I Carlsvognen er det vigtigt at de voksne udstråler engagement og glæde ved at være sammen med børnene. Det er de voksne der har ansvaret for at stemningen og omgangstonen i Carlsvognen er god. Dette både direkte og indirekte - Hvad siger og gør vi ?, hvilken stemning spreder vi ? Og indirekte, hvilke forventninger har vi til børnene ?, hvad accepterer vi ? – hvornår siger vi fra ?– og hvordan siger vi fra?

 

1.Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)

I Carlsvognen handler Barnets alsidige personlige udvikling om dannelse og livsduelighed. For os er dannelse den proces barnet gennemgår, for at blive et helt menneske. De erfaringer og færdigheder barnet tilegner sig for at mestrer livets udfordringer på godt og ondt.

Vi har fokus på, hvordan børnene udvikler sig  følelsesmæssigt  og opbygger deres identitet som mennesker.

I Carlsvognen  er vores mål at alle børn:

·         får lov til at være nysgerrige og undersøge verden omkring sig

·         får lov til at fordybe sig i en leg eller aktivitet.

·         bliver set, hørt og mødt i alle følelsesudtryk

·         føler sig trygge

·         føler sig anerkendt og værdsat

·         kan mærke deres egne grænser – sige til og fra

·         bliver udfordret og lære at mestre nye færdigheder

·         møder personale der støtter, udvikler og giver plads til at udvikle kreativiteten, fantasien og livsglæden hos barnet.

Eksempler kunne være: på vejJ

metoder:

Hver dag holder alle stuerne samling. Her øver og lærer børnene at lytte og vente på hinanden. Børnene lærer at se sig som en del af en gruppe/fællesskab – dette med udgangspunkt i alder (vuggestue og børnehave )

Når barnet starter i Carlsvognens vuggestue bliver barnets  forældre sat til at  lave et ”familiehus”. ”Familiehuset” er fotos af barnets tætteste familierelationer, forældre, søskende, bedsteforældre mv. Husene lamineres efterfølgende og hænger synligt i børnehøjde . Personalet i vuggestuen bruger meget tid sammen med børnene på at samtale om de enkeltes børns huse og børnene bruger ligeledes meget tid alene og sammen med andre børn at pege og sætte navn på familiemedlemmer. I Carlsvognen bruger vi ”familiehusene” som en metode til at gøre børnene bevidste om –hvem er jeg og hvor hører jeg til.

Alle stuer arbejder med 3-ugers planer hvor ture og aktiviteter fremgår.

2. Sociale kompetencer.

Mennesker har et fundamentalt behov for at høre til og være en del af et fællesskab.  I Carlsvognen mener vi at social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig – i leg og i samarbejdet med andre. Det er i fællesskabet med andre at vi får adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente.

Vi støtter og udvikler barnets sociale kompetencer ved at børnene får rum til at lege med de andre børn og udvikle deres lege og aktiviteter. Vi mener at fokus på børnenes sociale kompetencer ruster børnene til bedre at agere i et samfund i konstant forandring.

Når børn oplever at de bliver set, hørt og anerkendt, er udviklingen af sociale kompetencer en naturlig del af hverdagen gennem leg og samvær med andre børn og voksne.

I Carlsvognen er vores mål at alle børn:

·         oplever glæden ved at være en aktiv del af et fællesskab, uden mobning og drillerier, og hvor ingen holdes udenfor

·         lærer egne og andres grænser og behov at kende, og respekterer disse

·         udvikler tolerance og respekt overfor forskelligheder og andre mennesker

·         lærer at indgå sunde venskaber og relationer med andre mennesker

·         kan og evner at løse konflikter

Eksempler kunne være:

En gruppe børn er af sted på deres ugentlige tur med minibussen. Fire piger på 4½ år har det meste af formiddagen været i gang med en leg. På et tidspunkt bliver den ene pige ekskluderet fra legen. Hun henvender sig til en af de voksne om hjælp. Den voksne går i dialog med alle fire piger for at udrede og finde ud af hvad der sker. Efter snak frem og tilbage, og hvor den voksne benævner hvilke følelser man om hvilke følelser man har/kan have når man ekskluderes, bliver alle fire piger enige om at genoptage legen igen. Legen fortsætter frem til frokost og genoptages igen efter frokost.

I vuggestuen er der 3 børn der sidder på gulvet og leger med nogle store biler. Det ene barn tager en bil fra et af de andre børn. Barnet der mister legetøjet begynder at græde. Den voksne observerer episoden. Den voksne benævner det skete ” hov jeg kan se at X tog din bil, det bliver du ked af ”– og henvendt til X. ”du må gerne give Y bilen tilbage, den leger Y med. Prøv og se Y bliver ked af det når du tager hans bil. X giver Y bilen tilbage og den voksne siger til X. se her er der en bil til dig – så kan I lege sammen med bilerne.

metoder:

I Carlsvognen arbejder vi ud fra Anerkendende Relationer og Marte Meo metodens principper . Derved sikrer vi at det enkelte barn føler sig set, hørt og anerkendt.

I Carlsvognen er det vigtigt at de voksne udstråler engagement og glæde ved at være sammen med børnene. Det er de voksne der har ansvaret for at stemningen og omgangstonen i Carlsvognen er god. Dette både direkte og indirekte - Hvad siger og gør vi ?, hvilken stemning spreder vi ? Og indirekte, hvilke forventninger har vi til børnene ?, hvad accepterer vi ? – hvornår siger vi fra ?– og hvordan siger vi fra?

Vi kan ikke planlægge venskaber. Vi kan skabe forudsætninger, hvor de kan trives og gro og vi kan sikre at skabe rammer hvor alle børn inkluderes i fællesskabet.

I Carlsvognen arbejder vi med små og mindre grupper og derved opstår muligheden for rum til fordybelse og muligheden for sammen med andre at skabe noget. Når vi tager på ture ud af huset er det som oftest også i små eller mindre grupper.

3. Sprog

Sproglige færdigheder er en vigtig kompetence at besidde – som indgangsvinkel til verden . Sproget er en mulighed for at høste viden og erfaringer. Sproget skaber kontakt, og evnerne til at bruge nuancerne i sproget fremmer forståelsen af og fra andre.

Sproget er en forudsætning for løsninger af problemer og konflikter. Fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om børnene har sproglige forudsætninger for at udtrykke og sætte ord på hvad de mener, føler og tænker på en social acceptabel måde, og dermed blive forstået af både børn og voksne.

I Carlsvognen er vores mål at alle børn:

·         får mulighed for at udvikle et nuanceret og alsidigt sprog

·         kan udtrykke og sætte ord på tanker, følelser og behov

·         træner dialogen så de kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og vente på tur

·         tilegner sig sproglige kompetencer der gør dem i stand til at løse konflikter

Eksempler kunne være: på vej J

Metode:

Vi støtter og udvikler børnenes sprog, ved at sang, rim og remser og eventyr/historier er en naturlig del af vores hverdag sammen i Carlsvognen.

Vi har dialogen i centrum og bruger samtalen til sammen med børnene at sætte ord på egne og andres følelser og oplevelser i vores fælles hverdag.

Vi er som voksne bevidste om at vi er rollemodeller og normdannere når vi aktivt guider og støtter børnene i at løse konflikter på en hensigtsmæssig måde. 

4. Krop og bevægelse

Med udgangspunkt i Frederiksberg kommunes bevægelsespolitik, støtter og udfordrer vi i Carlsvognen barnet i udviklingen af motoriske færdigheder og i glæden ved at bruge kroppen aktivt hver dag.

Vi ved at fysisk aktivitet i hverdagen er med til at styrke børnenes motorik, koncentrationsevne, indlæring og er grundlaget for fysisk og psykisk sundhed og helbred. Når vi i Carlsvognen bringer bevægelse og fysisk aktivitet ind som en naturlig del  af børns hverdag, fremmer vi bevægelsesglæden og hjælper børnene til at træffe sunde valg, også senere i livet.

I Carlsvognen er vores mål at alle børn:

·         oplever glæden ved at bevæge sig

·         bliver udfordret grov - og finmotorisk

·         får erfaringer med egen kropslig styrke og muligheder

Eksempler kunne være:

I vuggestuen har 3 børn flyttet små skamler hen til madrassen. De skiftes nu til at kravle op på skamlen og efterfølgende hoppe ned på madrassen.

På legepladsen har vi opsat et reb mellem nogle gamle træer – er et par drenge på 5 år er i gang med at forsøge at gå armgang fra et træ til det næste. De opmuntrer hinanden med tilråb.

Metoder:

Vi støtter børnene i at blive selvhjulpne, f.eks. til at tage tøj på selv, og vi bruger den tid der skal til. Ligeledes deltager børnene i de praktiske gøremål som f.eks. borddækning og oprydning.

Vi bruger vores legeplads hver dag året rundt, dette gælder både for vuggestuebørnene og børnehavebørnene.

5. Natur og Naturfænomener

Naturen byder på mange dejlige oplevelser, der stimulerer og udvikler sanser, fantasi og motorik hos barnet. I Carlsvognen vil vi gerne udvikle børnenes glæde, forståelse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.                                                                                                                                                                                       I Carlsvognen har vi en dejlig stor legeplads med krat, store træer og med mange små kroge. Vi går på opdagelse med insektglas og samler ”krible- krable dyr”. Vi vender træstykker og ser hvad der lever under barken. Vi har  gamle nøddetræer, frugttræer og bærbuske som vi høster og laver æblegrød og saft af i sæsonen.                                                                                                                                                                              Vi er som voksne gode rollemodeller for børnene i forhold til at udforske og erhverve viden om dyr og planter, samt ansvarlighed for vore fælles natur.  Vi har plantekasser, krukker og baljer stående rundt om på legepladsen, her planter og sår vi krydderurter og  blomster. Sammen med børnene vander og passer vi godt på planterne – og prøver at dufte og smage.                                                                                                                         Vi har tilknyttet en minibus til børnehaven –  bussen giver mulighed for at vi nemt kan komme ud til skov og vand. Vi bruger flittigt de mange offentlige naturpladser rundt om i en radius af Frederiksberg – ligeledes gør vi flittigt brug af Naturcenteret i Herstedhøje og på Vestamager og Grevemosehus som Frederiksberg Kommune er medejer af. Personalet der kører fast på bussen, har oparbejdet en viden om hvor det er godt at køre hen afhængigt af vejr og vind og planlaget aktiviteter.

Vores mål er at børn i Carlsvognen skal opleve:

·         at følge med i årstiderne der skifter

·         at fornemme forskellen på varme og kulde, vådt og tørt, lys og mørke, samt sanse dufte, lugte og lyde og finde ud af hvad vi kan spise i naturen

·         at stifte bekendtskab med små og store dyr der lever i, under og over jorden

·         at lege, eksperimentere, prøve kræfter med naturen

Eksempler kunne være:

Der er mange vandpytter på legepladsen. Nogle børn leger og eksperimentere med at bygge små dæmninger af sand og jord der leder vandet i forskellige retninger.

Æblerne er modne. Børn og voksne på tværs af børnehave og vuggestue plukker æbler . Vi tager vores minibus med en gruppe børn op til Grevemosegård. Her er børnene med til at  presser æblesaft og hælde saften på flasker. Når vi kommer hjem til Carlsvognen er der smagsprøver på frisk presset æblesaft til alle børn.

Metoder:

·         Vi anvender Carlsvognens minibus som et bevidst pædagogisk redskab til at komme ud i naturen og introducere børnene for de oplevelser og indtryk naturen byder på året rundt.

·         I Carlsvognen har vi et bredt sortiment af bøger med fine fotos med planter og dyr. I hverdagen bruger vi tid på sammen med børnene, børn og børn sammen eller børn hver for sig at kikke på og snakke om dyr og planter. Vi tager også bøger med på ture med bussen så vi kan blive klogere på de dyr og planter vi ser og finder i naturen.

·         Vi laver mad over bål – både på ture med bussen og på vores bålsted på legepladsen.

·         Vi anvender materialer fra naturen til at arbejde kreativt. Vi fletter birkeranker, vi snitter i grene og maler på sten og træ.

6. Kulturelle udtryksformer og værdier

Kultur er et udtryk for menneskets forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder.

I Carlsvognen mener vi at børnene udfoldes til hele, nysgerrige og tolerante mennesker i mødet med andre udtryksformer – både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på og andre værdier.

Vores mål er at børn i Carlsvognen skal opleve:

·         at de får mulighed for at møde og afprøve sig selv, i forhold til, et bredt spektre af kulturelle udtryksformer

·         at de er med til at skabe og vedligeholde traditioner, der bl.a. følger årstider og kulturelle højtider.

·         at de bliver præsenteret for forskellige materialer og deres brug og udtryk i forskellige kreative aktiviteter.

·         at deres fantasi inspireres og udfordres til at skabe selv og sammen med andre

·         at verden er mangfoldig og sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige

Eksempler kunne være:

En gruppe børn – både vuggestuebørn og børnehavebørn – tager i Frederiksberg have og lytter til Djanzz (børnejazz).

I børnehaven på 1. sal skal alle børn på skift i små grupper igennem et forløbe hvor de udtrykker sig på papir med ”ecoline farver” over et bestemt tema. Efterfølgende sættes billederne i rammer og der er fernisering for forældre.

metode:

At medarbejdere i Carlsvognen sikrer at børnene stifter bekendtskab med musiske og kreative aktiviteter synliggjort gennem 3-ugers planer, ugentlig fællessang  på legepladsen, ture ud af huset og samling (teater, bibliotek, børnejazz, museer) . Dette med udgangspunkt i børnenes alderssammensætning på de enkelte grupper.

Rummelighed i forhold til børnene i Carlsvognen:

Alle børn har særlige behov og nogle har særlige rettigheder.

Med rummelighed forstår vi i Carlsvognen, at der skal være plads til forskellighed og, at dette er en ressource. Vi skal kunne rumme mange slags børn med det udgangspunkt, at alle børn er forskellige og derfor skal behandles forskelligt for at have lige muligheder. Vi vil her beskrive hvilke muligheder vi har i Carlsvognen for at inkludere børn med særlige rettigheder.

  1. Vi har en stor legeplads, som lægger op til, at børnene leger i mindre grupper hvor det enkelte barn bliver involveret, det giver færre konflikter og større forståelse det enkelte barn og resten af børnegruppen imellem.

 

  1. Vi gør meget ud af at forklare væsentlige punkter i vores daglige struktur ved at gentage det vi gør dag efter dag. Dette skaber en altafgørende forudsigelighed for børn med særlige behov men er ligeledes en nødvendighed for alle.

 

  1. Vi er tydelige voksne, der guider børnene på deres vej her i Carlsvognen. Vi er konsekvente i vores pædagogik og følger op på vores guidning af børnene. På den måde får børnene tillid til os som voksne ligesom vi omvendt har tillid til børnene.  

 

Et eksempel kan lyde således:

Barnet der har svært ved at modtage en kollektiv besked om at de skal vaske deres hænder, bliver fulgt af en voksen. Den voksne viser rent konkret, ved at være til stede og guide, hvordan man står i kø til håndvasken på en stille og rolig måde. Derefter hvordan man vasker hænder så barnet ikke selv bliver helt vådt eller alle andre børn bliver våde. Den voksne hjælper barnet til at holde fokus på opgaven. Vi holder øje med barnet i situationen og støtter indtil barnet har forstået og mestrer den.

 

  1. Vi prioriterer, i perioder, ekstra ressourcer for at skabe rum for det enkelte barn. Det kan være nødvendigt at ansøge Frederiksberg kommune om tilførsel af ekstra ressourcer til et barn over en kortere eller længere periode.

 

  1. Bus gruppen, giver mulighed for mindre grupper og en struktur, der gør, at de velfungerende børn får et frirum og barnet med de særlige behov bliver fulgt af 2 voksne i et mindre forum.

 

  1. Større chancer for succesoplevelser i mindre grupper (bussen, ture, aktiviteter i mindre grupper - sammenhænge).
  2. Vi arbejder ud fra Marte Meo metodens principper, der lægger vægt på positive ressourcer i stedet for fejlfinding og altså sætter det som fungerer i fokus i stedet for det, som ikke fungerer (Se i øvrigt afsnit om Marte Meo).

 

 

 


Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Carlsvognen | Rahbeks Allé 19 | 1801 Frb C  | 38211760  | carlsvognen@frederiksberg.dk
Gør denne side til din startside